ISO / Fotosensitivitet

Velkommen til sektionen omkring ISO

Dette er en del af min online guide til at lære omkring hvordan du eksponere dit kamera, for at få en bedre forståelse af hvornår og hvorfor man benytter Blænde, Lukketid og ISO.

Hvad er ISO?

ISO’en kan beskrives som en grad af sensitivitet over for det tilgængelige lys.

Jo lavere tallet er, jo mindre sensitiv er sensoren over for lys, hvorimod jo højere tallet er, jo mere sensitiv bliver sensoren overfor lyset.

Dette betyder at hvis du benytter høj sensitivitet, så bliver dit billede lysere – men det er desværre på bekostning af at der kommer støj i dit billede hvis du bruger en for høj sensitivitet.

Alle kameraer kommer med en “basis” ISO, som er den laveste ISO tilgængelig. Dette tal er som regel 50/100 eller 200.

ISOen skal udelukkende forhøjes i de tilfælde hvor du ikke kan opnå det resultat som du ønsker ved at benytte blænde og lukketid, som hvis du f.eks. skal tage et billede indenfor om aftenen, hvor du har meget lidt lys tilgængelig.

ISO sensitivitet?

Normalt så starter værdien ved omkring 100, og derefter stiger de i værdi og følger en forøgelse der hedder 100, 200, 400, 800, 1600, 3200 og 6400.

En ISO på 200 er dobbelt så sensitiv som en på 100, hvor en på 400 er dobbelt så sensitiv som en på 200.

Dette betyder også at en ISO 400 er 4 gange så sensitiv over for lys som 100, og 1600 er 16 gange mere sensitiv over for lys end 100.

Lad os lave et eksempel, og tage udgangspunkt i nedenstående:
1 sekund = ISO 100
1/2 sekund = ISO 200
1/4 sekund = ISO 400
1/15 sekund = ISO 1600
1/30 sekund = ISO 3200

I dette tilfælde, tager vi udgangpunkt i at du tager dit billede på ISO 100 og det kræver en lukketid på 1 sekund.

Ved at hæve ISO’en til 1600 betyder at det tager dig ca. 16 gange kortere tid at fange et billede med lukketiden.

Det vil sige at hvis din sensor kræver 1 sekunds lukketid på ISO 100 for at tage et billede, og du forhøjede den til 1600, så kan du forhøje lukketiden til 1/15 af et sekund istedet for 1 sekund.

Høj eller Lav ISO?

Som regel plejer jeg at anbefale, at hvis man ikke kan opnå den lukketid som man ønsker, så forhøj ISO’en en smule – og se om du kan opnå den lukketid der er krævet for det billede du vil tage.

Alle kameraer har en hvis “grænse” for hvornår et billede bliver – i min mening – ubrugeligt når man kommer over en hvis sensitivitet.

Ved Entry level kameraer synes jeg personligt at denne sensitivitet ligger omkring de 1600, og absolut ikke højere end det.

Har du et mere “high end” kamera såsom Canon 5D mark 3, så er der en bedre sensor i kameraet som ikke producerer lige så meget støj under høj sensitivitet, og så er billeder taget med ISO 3200 og 6400 fint brugbare i de fleste tilfælde.

Det bedste kompromis?

Ligesom i de 2 forrige afsnit omkring blænde og lukketid, så handler det om at finde den indstilling der passer bedst til det du er ved at udføre.

Hvis du har valgt den blænde som du absolut vil tage billedet med, eller hvis lys forholdene er for dårlige til andet, og hvis du ønsker at fastfryse det du tager billeder af – uden at få bevægelse i billedet…

Så kræver det at du begynder at justere din ISO sensitivitet, for at finde det bedste kompromis for at opnå det bedste resultat.

Det sidste afsnit i denne guide, er hvor vi ser på eksponerings trekanten hvor alle disse 3 emner hver træder i karakter, og du får nogle konkrete eksempler på hvornår man bruger hvad og hvorfor.

Sammenligning af ISO 100 vs ISO 6400 med forskellig lukketid.
Du er nu igennem anden sidste del af guiden.
75

Tilbage til Lukketid

Tryk for at komme tilbage til forrige step i guiden.

Videre til sidste afsnit

Tryk for at komme videre til sidste step i guiden.

Eller gå til et af emnerne med det samme?

Er du interesseret i at læse om et specifikt emne istedet for at gå til næste side, så vælg herunder det emne som du ønsker at læse mere om.